#måling #lovpligtigapv
#måling #lovpligtigapv
Indsatsen ‘Arbejdspladsvurdering’ er en udvikling af den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV), som skal gennemføres minimum hvert 3. år.
Arbejdet med en ny kultur, hvor arbejdsfællesskabet er i fokus, kræver omstilling i kommunikation, organisering og indstilling. Derfor er det essentielt at have fokus på budskaberne i alle elementer af virksomheden, også i APV’en.
Det tager lidt tid at omformulere spørgsmålene i APV’en i et arbejdsfællesskabsperspektiv. Men tiden er godt givet ud, når I vil udvikle stærke arbejdsfællesskaber og forebygge stress.
Spørgsmålene i APV’en bør stilles inden for de fire områder i nedenstående model. Start med spørgsmål omkring målet med opgaven og opgavens udførelse. Gå derefter til spørgsmål om rammer, anvendelse af faglighed og evner til at løse opgaven. Gå dernæst til samarbejdsrelaterede spørgsmål og til sidst til trivsel generelt.
En APV, der tager udgangspunkt i et arbejdsfællesskabsperspektiv, kobler medarbejdernes oplevelser til målet med opgaven og arbejdsfællesskabet. Der tages ikke blot udgangspunkt i medarbejderens egne synspunkter, behov og værdier; APV’en hjælper også medarbejderne med at se sig selv i forhold til arbejdsfællesskabet og opgaven.
Det øger chancen for, at I ikke stiller forventninger i udsigt i APV’en, som ikke kan indfries. Hvis I stiller forventninger i udsigt, som ledere og organisation ikke kan indfri, påvirker det medarbejdernes biologiske system negativt.
En APV skal gennemføres minimum hvert 3. år, eller når der sker væsentlige ændringer i arbejdsforholdene. I stedet for at benytte en standard-APV, kan I udvikle jeres egen APV eller printe den ud her på siden.
Hvis I udvikler jeres egen APV, kan I med fordel stille spørgsmål, der er knyttet til følgende fire niveauer i virksomheden:
APV i et arbejdsfællesskabsperspektiv er en APV, hvor spørgsmålene afspejler hensigten og formålet med at løse kerneopgaven, så lederne gennem deres arbejde kan efterleve ønsket om et stærkere arbejdsfællesskab. Det vil samtidig hjælpe medarbejderne til at se sig selv i et større arbejdsfællesskab.
“Det giver rigtig god mening at arbejde med APV i et arbejdsfællesskabsperspektiv. Selvom det i starten kan virke komplekst, er det en god metode til hele tiden at holde fokus på tænkningen i et arbejdsfællesskab.”
Christian Skovfoged, Direktør HAB
APV for første gang • Tilret jeres APV • Gennemfør APV-måling
APV for første gang?
Har I ikke nogen APV endnu, men har lyst til at tage udgangspunkt i en allerede udarbejdet skabelon, kan I downloade en tjekliste fra Arbejdstilsynets hjemmeside. Derefter skal I tilrette APV’en som under trin 2.
Tilret jeres APV
Har I allerede et skema til APV?
Download APV-skema
1. Organisation:
2. Ledelse:
3. Samarbejde:
4. Kommunikation:
Gennemførelse af APV skal ske i samarbejde med virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (AMO).
Det er afgørende, om I vælger, at besvarelserne skal være anonyme eller ej. Hvis de ikke er anonyme, kan I kontakte respondenterne direkte, når I skal handle på besvarelserne. Ulempen er, at besvarelserne på nogle områder kan blive mindre retvisende.
APV’ens tredje fase er at udarbejde en handleplan. I kan med fordel sætte kriterier for, hvilke besvarelsesfordelinger der kræver handling, og hvilke der ikke gør.
Stil aldrig spørgsmål som “Bliver du anerkendt?”. Er svaret negativt, er det svært at handle på. Spørgsmålet kan i stedet være “Oplever du, at din leder anerkender samarbejdet og udførelsen af opgaven?”.
Hvordan skal vi opgøre resultaterne?
Hvordan skal besvarelserne danne baggrund for en indsats fra vores side?
Hvordan vurderer vi, om svarene afspejler en stærk arbejdsfællesskabskultur eller ej?
APV blev lovmæssigt indført på det danske arbejdsmarked i 1994.
APV er en kortlægning af arbejdsmiljøet, der følges op af en handlingsplan for, hvordan de kortlagte udfordringer håndteres. APV er en lovpligtig proces, der minimum skal gennemføres hvert 3. år, eller når der sker væsentlige ændringer i arbejdsforholdene. Den kan også foregå løbende i virksomheden. APV-arbejdet skal indeholde disse fem faser:
Kilde: Arbejdstilsynet